
Kundeudtalelser
Det siger vores glade og tilfredse kunder
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Vi sender nyhedsbrev ud en gang om måneden med kommende ture, nyt om, hvad der sker i København lige her og nu, anekdoter og skæbnefortællinger fra vores ture.
Vinsmagning i København
Mød vores historiefortællende sommelier Mette Thornval. Hun giver jer en unik vinsmagning kombineret med historisk viden og et herligt persongalleri. En kombination af gode historiske fortællinger og sommelierens faglige indsigt i vinens verden.
En vinsmagning, hvor alle kan være med
I behøver ingen viden om vin eller historie. Vi henvender os til dig, der både er nysgerrig på at smage vin, har lyst til at hygge dig i godt selskab med dine kolleger eller venner. Du skal blot læne dig tilbage og nyde en historie, der knytter sig til det, vi har i glasset på vinsmagning i København.
Vinsmagning med fortællinger
Vi fortæller naturligvis om området, vinen kommer fra, om fremstilling og producent, og hvad der kendetegner vinen. Der er også plads til at høre om smagskarakteristika, og hvordan vi hver især oplever vinen. Derfra letter vi og tager en rundflyvning i en historisk eller poetisk retning, der ikke lige står på side to i vinleksikonet, mens I nyder resten af indholdet i glasset.
Prøv fem klassiske vine på halvanden time
Mens billeder, personer og steder vandrer forbi, fæstner vi dem i erindringen med smagsindtrykkene. På en typisk vinrejse når vi igennem fem vine, ofte klassiske stilarter. Vinsmagningen varer ca. fem kvarter.
Vinsmagningen gennemføres som fyraftensarrangement hos virksomheder eller private – eller kan bruges som optakt til fødselsdagen.