Godnat Ole, pengene ligger i vinduet – Nyboderhistorier
Information
GODNAT OLE…
I 1940’erne kom de første wc’er i Nyboder. Før den tid benyttede man sig af lokummer der var placeret i gården. Lokumshusene bestod som regel af et lille hus med to døre og to lokummer. Under lokumshuset var der gravet en grav til møget. Når denne grav blev fyldt gav man besked til natmændene, der kom og tømte lokummerne. I grunden var det ikke meget anderledes end fremgangsmåden i resten af København, men i Nyboder var der det særlige, at man, for at få adgang til gården, måtte gå igennem det smalle køkken. En komisk problemstilling opstod herved: Hvis ikke nyboderbeboeren havde lagt en ekstra skilling i vindueskarmen til natmanden, kunne denne jo komme til at spilde når han skulle ud gennem det smalle køkken med en fyldt lokumsspand… Heraf stammer ordsproget ”Godnat Ole, pengene ligger i vinduet.”
KASTELSKRØNIKER
Lige ved siden af Nyboder ligger Kastellet, derfor slutter vi turen på Kastellet, hvor der er tid til at høre om nogle af de menneskeskæbner, der har siddet til fange her på Kastellet.
VAR NYBODER EGENTLIG GUL?
Navnet Nyboder kendes fra 1639: De nye boeder “de nye små huse” Det første Nyboder stod klart i løbet af 1631-1639. Der var tale om 600 boliger fordelt på ca. 20 Stokke (længer) i danmarkshistoriens første rækkehuskompleks. Husene var i et plan og det var efter datidens forhold ganske rummelige boliger. Hvad er det første du tænker, når Nyboder nævnes? Gul! Den gule farve Nyboder har i dag, var der ikke i begyndelsen. Nyboder var formentlig allerførst vandskuret og derefter hvidkalket. Først fra ca. 1860’erne bliver Nyboder farvet gul.
populære ture & aktiviteter
Lad dig inspirere af andre fortællinger
Kundeudtalelser
Det siger vores glade og tilfredse kunder
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Vi sender nyhedsbrev ud en gang om måneden med kommende arrangementer, nyt om, hvad der sker i København lige her og nu, anekdoter og skæbnefortællinger fra vores ture.