Tour de Chambre – Assistens Kirkegård, Nørrebro
Information
Hør de vilde historier på Assistens Kirkegård
Assistens Kirkegård er et af de vildeste steder i København. Midt i København ligger Assistens Kirkegården som et grønt fristed, hvor byens larm forsvinder i det øjeblik, vi træder ind fra Kapelvej. Her åbner sig et grønt åndehul, som gemmer på spændende levede liv, der vil få jer til at spærre øjnene op. Her er 260 års Danmarkshistorie fortalt gennem 15 menneskeskæbner, som har levet deres liv, som blev en del af historien og som har gået gennem Københavns gader. Vi besøger deres gravsted og fortæller deres historie. I kommer til at møde Nørrebros Mille, Christianias Natasha og en tidsrejsende. I kommer også til at høre om mord, forbrydelser, revolution, skibsforlis, skæbnefællesskaber, helte og heltinder. Tag dine kolleger, familie eller venner med på en fælles oplevelsestur ind i Assistens Kirkegårdens univers af fantastiske historier. Det bliver en intens tour de chambre rundt på Kirkegården.
Skibsforlis, slaver, revolution - Assistens Kirkegård har det hele
Assistens Kirkegård er den mest populære kirkegård i Danmark, hvor hundredvis af kulturpersonligheder ligger begravet. Vi har fundet en spændende vej gennem kirkegården, hvor den ene fascinerende fortælling efter den anden står i kø for at blive fortalt på en levende og engagerende måde. Så hør om mennesker, der har levet et gribende og anderledes liv, når vi standser ved deres grav og endnu en gang vækker dem til live gennem deres historier.
Dramatiske historier og spændende liv
På kirkegården hører vi den hårrejsende historie om Birgitte Bodenhoff og ser de markante gravsteder for bl.a. Natasha, Hans Scherfig og Peter Von Scholten. Vi kommer bag de dramatiske skæbner og får også forklaringen på, hvorfor der er en afdeling med russiske grave.
Heltinden og skurken under den samme gravsten
På turen gennem Assistens Kirkegård kommer vi forbi en lidt speciel grav. Det er svært at vide, at man skal stoppe der, for der er intet navn på graven. Men her ligger Sophie Alberti, drivkraften bag Kvindelig Læseforening. En forening, der var helt central i kvindekampen. Sophie var også søster til svindleren over alle svindlere: P.A. Alberti, der efter 8 års fængsel fik husly hos Sophie - ikke kun i Kvindehuset, men også her på kirkegården. Foto: Sebastian Himmelstrup og Ty Stange, VisitDenmark
populære ture & aktiviteter
Lad dig inspirere af andre fortællinger
Kundeudtalelser
Det siger vores glade og tilfredse kunder
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Vi sender nyhedsbrev ud en gang om måneden med kommende arrangementer, nyt om, hvad der sker i København lige her og nu, anekdoter og skæbnefortællinger fra vores ture.