Gå en Quiz – Teambuilding hvor alle kan være med

Information

Varighed: 1 time og 45 min.
Start: Valgfrit tema og sted, men fx fra Nørreport
Slut: Valgfrit, fx ved jeres restaurant
Antal: 1-9 deltagere: 2900 DKK
Pris: 10-20 deltagere: 3800 DKK

Gå en quiz er teambuilding

Er du vild med Bezzerwizzer og Trivial Pursuit? Kigger du med på Historiequizzen, når Adrian Hughes fører os gennem kendte steder i København og vender det hele på hovedet? Eller er du bare til en sjov og anderledes byvandring? Så er denne slentretur gennem det gamle København måske noget for dig, dine kolleger og venner!

En quiz hvor alle kan være med

Du behøver ikke at være professor i historie eller skarp på paratviden, bare du kan lide at quizze. Vi begynder turen med at dele jer op i små hold, der skal konkurrere mod hinanden. Denne byvandring er en god begyndelse til en sjov aften eller eftermiddag i byen. Vi tilpasser selvfølgelig spørgsmål og rute efter jer, så alle kan være med. Glæd dig til en anderledes byvandring med gode historier, små overraskelser og frem for alt sjove quizspørgsmål. Vi kan lave “Gå en Quiz” på alle vores temature, og vi laver dem som standard på disse ruter: Nørreport til Nyhavn (Indre by og Latinerkvarteret) Nørreport til Christiansborg Slotsplads (Indre by og Slotsholmen) Nyhavn til Broens Gadekøkken (Holmen) Vi tilbyder byvandringer og cykelture på de tidspunkter, der bedst passer jer, og hvor det passer jer. Vi tilbyder også at arrangere picnickurve som en del af turen. Oplev din egen by eller oplev det område, hvor du arbejder gennem en sjov og anderledes byvandring

populære ture & aktiviteter

Lad dig inspirere af andre fortællinger

Kundeudtalelser

Det siger vores glade og tilfredse kunder

"Tusind tak for byvandringen i torsdags. Vi har simpelthen fået så mange tilbagemeldinger fra folk med ros til guiderne!”

Bonnier Publications

“Det var en kæmpe fornøjelse – vi kommer 100% sikkert igen. Spændende historier, dygtigt formidlet med et glimt i øjet – og kæmpe viden!!! TAK !”

Jeanette, København

“Det var en meget engageret formidling. Sammensætningen af historiske informationer, sjove anekdoter og spørgsmål til os gjorde det til en lærerig, sjov og vedkommende tur for os alle."

Erik, Frederiksberg

“Mette var simpelthen i verdensklasse som guide. Det handlede om hendes enorme viden om København, finurlige vinkler, virkeligt gode kontakt med os alle undervejs som føltes helt personligt i ”flokken”, hendes ”lethed” i form af afvigelser fra scriptet såfremt der kom kommentarer eller der skete noget undervejs, imødekommenhed, humor og meget mere – en sand fornøjelse!”

Claus, Københavns Professionshøjskole

“1000 tak for en FANTASTISK “Festlig Fyraftenstur” i fredags! 😀 Har kun fået positive tilbagemeldinger fra de andre deltagere – en yderst informativ tur, som var alt andet end kedelig.”

Charlotte, EWG Electronics ApS

“Var på guidet tur i København, hvor vi besøgte en masse spændende steder med historier om Danmark jeg ikke har hørt før. Supergod og levende fortæller og jeg kan varmt anbefale Københavnerture.”

Louise, Taastrup

“Spændende og interessant guidet tur, hvor vi hørte om Københavns gamle bygninger og personer. Dejligt med en rød tråd gennem fortællingen”

Anita, Frederiksberg

“Tak for inspirerede juletur med godt til både hjernen og maven. En virkelig god tur, der som altid, når Københaverture er involveret, giver et nyt blik på byen – og i det her tilfælde også julen. Kan varmt anbefales!”

Anne, København

“Tak for en fantastisk byvandring i går. I er anbefalelsesværdige.”

Helle, DLA Piper

“Alle var vilde med timerne sammen med jer, så herfra 1000 tak”

Jette, Scandic Hotels

“1000 tak for en hyggelig og lærerig byvandring og quiz i fredags! Vi synes arrangementet var rigtig godt, og vi har også fået mange positive tilbagemeldinger fra de andre deltagere.”

Susanne, Kammeradvokaten

“Jeg vil give dig en kæmpe tak for en rigtig spændende og medrivende tur med vores team. Vi hyggede os og grinede og fik virkelig meget ud af det. Du får vores varmeste anbefalinger og jeg vil helt sikkert vende tilbage til dig, hvis vi skal afsted en anden gang.”

Jannie

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vi sender nyhedsbrev ud en gang om måneden med kommende arrangementer, nyt om, hvad der sker i København lige her og nu, anekdoter og skæbnefortællinger fra vores ture.

Levende fortællinger - fælles oplevelser - Københavnerture slogan

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Så holder vi dig opdateret med nyt og gammelt i København, samt nye ture og aktiviteter. Vi sender nyhedsbrev hver anden måned.

Tak for din tilmelding. Husk at klikke på linket i bekræftelsesmailen du modtager om lidt.