FRA BESÆTTELSE TIL BEFRIELSE

Start: Foran Gefionspringvandet | Slut: Kongens Nytorv Churchillparken, København, Denmark

På denne guidede tur tager vi dig med på en tidsrejse tilbage til besættelsestidens København fra 9. april 1940 til de glade befrielsesdage i maj 1945. En tur om knaphed og mørke – helte og forbrydere!
Vi viser dig de tydelige spor af krigsårene, når vi passerer busterne af krigshelte i Churchillparken, og ser skudhullerne fra 1943 på Amalienborg. Ved Mindeankeret i Nyhavn dvæler vi og mindes de omkomne søfolk, der kæmpede med de allierede og hører om kærlighed i en krigstid.
Hør om sabotage-og Schalburgtage, om danskere der meldte sig til frikorps Danmark og modstandsbevægelsens mange grupperinger; der samlede sig i Frihedsrådet om at bekæmpe nazismen!Hør hvordan værnemagten prægede hverdagen for københavnerne lige fra kongefamilien til arbejderen. Hvad var spærretid, alsang og mørkelodser? Med få varer måtte husmødrene være kreative og finde på retter som måge i karry og gulerodskonfekt! Hvad gør man, når kaffe og tobak bliver en mangelvare?
Hør de gribende beretninger fra de jøder i Danmark, der blev hjulpet over sundet i oktober 1943, og dem der kom til Theresienstadt, og senere blev reddet hjem af De Hvide busser.

HOVEDSTADENS HELTINDER

Start: Coffee Collective telefonkiosken (Hjørnet af Fiolstræde og Nørre Voldgade) | Slut: Christiansborg Nørre Voldgade 70F, København

Hovedstadens Heltinder
Undrer du dig også over manglen på monumentale statuer af kvindelige heltinder i København? Eller at der er fire gange så mange veje i København, som er opkaldt efter mænd end kvinder? Kom med på en guidet tur gennem det gamle latinerkvarter og hør om nogle af de markante kvinder – kendte som ukendte – som har sat deres aftryk på København og deres samtid.

Hør blandt andet om Nielsine Nielsen, som var den første kvinde til at komme på universitetet; Johanne Andersen fra Falster, som i 1948 blev den første kvindelige præst i hele verden; og Elisabeth Grundtvig, som mente at mænd skulle lære at styre deres seksuelle lyster for at undgå prostitution og hjemløse børn. Mød Mathilde Fibiger, der vovede at sætte spørgsmålstegn ved ligestillingen i midten af1800 tallet og billedkunstneren Anne Marie, der levede i skyggen af sin berømte mand. Se et af de nyeste kvindemonumenter i byen, der ærer Inge Lehmann, geofysikeren der opdagede at Jorden har en fast kerne og måtte kæmpe for anderkendelse i en mandsdomineret verden.

Kamp for ligestilling

Vi lægger vejen forbi Kvindernes Bygning og hører om kampen for lige vilkår og stemmeret. Ved Christiansborg tager vi på tidsrejse tilbage til 1915  og kvindernes optog gennem København og fortæller om engagerede kvindelige politikere fra Margrethe d. 1. til Nina Bang.
Få indblik i kvinders dramatiske liv med kampe, kærlighedsaffærer og godt entreprenørskab!

TOUR DE CHAMBRE – ASSISTENS KIRKEGÅRD

Start: Indgangen til Assistens Kirkegaard fra Kapelvej | Slut: Nørrebros Runddel Metro København

Assistens Kirkegård er et af de vildeste steder i København. Midt i København ligger Assistens Kirkegården som et grønt fristed, hvor byens larm forsvinder i det øjeblik, vi træder ind fra Kapelvej. Her åbner sig et grønt åndehul, som gemmer på spændende levede liv, der vil få jer til at spærre øjnene op. Her er 260 års Danmarkshistorie fortalt gennem 15 menneskeskæbner, som har levet deres liv, som blev en del af historien og som har gået gennem Københavns gader. Vi besøger deres gravsted og fortæller deres historie. I kommer til at møde Nørrebros Mille, Christianias Natasha, og en tidsrejsende. I kommer også til at høre om mord, forbrydelser, revolution, skibsforlis, skæbnefællesskaber, helte og heltinder. Tag dine kolleger, familie eller venner med på en fælles oplevelsestur ind i Assistens Kirkegårdens univers af fantastiske historier. Det bliver en intens tour de chambre rundt på Kirkegården.

FRA VRØVL TIL VIDENSKAB

Start: Coffee Collective Fiolstræde/Nørre voldgade | Slut: Christiansborg Nørre Voldgade 70F, København, Denmark

Kom med på en byvandring om videnskab og lægekunst fra middelalderen til 1900. Hør om medicinen, urterne, kirurgien, pesten, koleraen og fattigdommen i København. Om dengang man troede at at tørrede jordorme vredet i eddike kunne hele et sår, eller at åreladning kunne kurere gigt, herpes, astma og sindssyge. Hør også om nogle af de farverige mennesker, der var med, da udviklingen tog fart. Det er en fortælling om en tid, hvor tro og overtro kolliderer med viden.

Samtidig er det også en fortælling om Middelalder, Renæssance, Oplysningstid og Københavns forvandling fra fæstningsby til moderne metropol. Turen starter ved Nørreport, hvor vi hører om den store koleraepidemi og da voldene endelig blev sløjfet. Herefter går turen ind i hjertet af Middelalderens København, forbi universitetet, hvor det første anatomiske teater var placeret.

Du kommer til at sætte stor pris på at leve i nutiden!

KØBENHAVNSKE KRIMIER

Start: Coffee Collective Telefonkiosk (Hjørnet af Nørre Voldgade og Fiolstræde) | Slut: Højbro Plads Nørre Voldgade 70F, København, Denmark

Kom med ned af de smalle stræder og ud på gerningsstederne i indre by! Københavnske krimier er en medrivende og anderledes tur, hvor du hører om mærkelige menneskeskæbner og spektakulære forbrydelser. Mød en politimænd uden rent mel i posen, og en justitsminister der svindlede for et svimlende beløb! Hør om  professoren, der stjal en morders hoved, den unge studine der skød på doktoren hvad der kan ske, hvis man kun er skindød!

HIMMEL OG HAV – NORDHAVN

Start: Orientkaj metro | Slut: Ved Nordhavn metro station Orientkaj metro, København, Danmark

En bæredygtig byvandring med et historisk touch
Vi fortæller om bydelens maritime og industrielle historie og ikon-byggeriernes historie såsom FN bygningen, Portland Towers, The Silo, Frihavnstårnet og Den Røde By. I kommer til at høre om danskernes søfartshistorie, om den stolte danske flåde og slaget på Reden, om udvandringen til Amerika, om Anden Verdenskrig, starten på FN og mange andre danmarkshistorier, der bliver fortalt med højt humør. Men frem for alt handler byvandringen om transformationen ad Nordhavn fra et gammelt havneområde med slidte pakhuse og industrisiloer til moderne boliger og kontorbygninger, til moderne og bæredygtige løsninger, hvor livet leves ved kajkanten. Vi går igennem de nye byrum og oplever aktivitetshuset med flydebro, ser lavenergibebyggelse, nær-genbrugsstationer, højklassecykelsti.

Nordeuropas største udviklingsprojekt
På længere sigt kan hele Nordhavnen huse 40.000 beboere og 40.000 arbejdspladser, hvilket gør Nordhavnen til Nordeuropas største udviklingsprojekt. Realiseringen af de første byrum og bygninger startede i efteråret 2012 og i 2020 fik området de første to Metrostationer på Nordhavnsforbindelsen.På byvandringen besøger vi også en legeplads på toppen af et parkeringshus med udsigt udover hele Nordhavn og København. Vi fortæller om Nordhavns bæredygtige initiativer CIS – Copenhagen International School, hvor solpaneler dækker hele bygningens facade som en skinnende blå-grøn mosaik i bedste maritime stil. Skolen skal huse ikke mindre end 1200 internationale elever, og naboerne og lokale foreninger kommer også til at nyde godt af skolens boldbure, legepladser og lækre indendørs og udendørs idrætsfaciliteter.

CHRISTIANSHAVN, KENDISSER OG KRINKELKROGE

Start: Christianshavns Torv v. Metroen | Slut: Christianshavns Torv v. Metroen Christianshavns Torv, København

Da Christian d. 4. for over 400 år siden grundlagde Christianshavn, var det til hvalfangere og Kinafarere. I dag er det et af Københavns mest eksklusive kvarterer.
Kom med ned ad de smalle stræder og oplev baggårde, kanaler og krinkelkroge. Hør fortællinger om slum og fattigdom, nitter og rockstjerner og oplev en af de få svalegange, der er tilbage i København. Kvarteret har dannet ramme om mange begivenheder i Københavns historie bl.a. modstand og bombardementer under 2. verdenskrig, Tordenskjolds vilde berygtede fester i 1700 tallet og dannelsen af det legendariske band Gasolin. Vi lægger selvfølgelig også vejen forbi den idylliske Amagergade, hvor huset på Christianshavn blev optaget, og går et stykke på den gamle vold.

Terror i København

Start: Vesterport station | Slut: Israels Plads Vesterport, København, København, Danmark

Kom med efterforskeren på arbejde. På denne byvandring følger vi sporene rundt i København efter de værste terrorsager i København og i Danmark. Hør om David Headley, Boghandleren fra Brønshøj, angrebet på Krudttønden og meget mere.
Denne byvandring er 3 km lang.

Hent Billetter 175,00kr. 20 billetter tilbage

SKÆBNEFORTÆLLINGER I STRÆDERNE

Start: Coffee Collective Telefonkiosk (Hjørnet af Nørre Voldgade og Fiolstræde) | Slut: Højbro Plads Nørre Voldgade 70F, København, Denmark

Hør de fantastiske historier om bomber og konger, idérige forlæggere og kogekoner, digteriske nordmænd der var glade for punch.
Heltinder under Anden Verdenskrig og bunden af Brøndstræderne. Vi finder historierne i revner og sprækker i de små ukendte stræder. Skal du med?

FRA VRØVL TIL VIDENSKAB

Start: Coffee Collective Fiolstræde/Nørre voldgade | Slut: Christiansborg Nørre Voldgade 70F, København, Denmark

Kom med på en byvandring om videnskab og lægekunst fra middelalderen til 1900. Hør om medicinen, urterne, kirurgien, pesten, koleraen og fattigdommen i København. Om dengang man troede at at tørrede jordorme vredet i eddike kunne hele et sår, eller at åreladning kunne kurere gigt, herpes, astma og sindssyge. Hør også om nogle af de farverige mennesker, der var med, da udviklingen tog fart. Det er en fortælling om en tid, hvor tro og overtro kolliderer med viden.

Samtidig er det også en fortælling om Middelalder, Renæssance, Oplysningstid og Københavns forvandling fra fæstningsby til moderne metropol. Turen starter ved Nørreport, hvor vi hører om den store koleraepidemi og da voldene endelig blev sløjfet. Herefter går turen ind i hjertet af Middelalderens København, forbi universitetet, hvor det første anatomiske teater var placeret.

Du kommer til at sætte stor pris på at leve i nutiden!

SKJULTE HISTORIER FRA KASTELLET TIL NYHAVN

Start: Indgangen til Kastellet Ved Kongeporten (statuen af soldaten) | Slut: Nyhavn København, Denmark

Kom med på en byvandring, der handler om de skjulte og glemte historier i Frederiksstaden.
Vi fortæller om slaver og slavehandlere, dødsbrand, henrettelser. Hør også om nogle af de berømte fanger på Kastellet, Struensee’s kasse, dårekister og glemte medicinske idéer, der gudskelov ikke fik en blivende plads i nutidens sygdomsbehandlinger. Ja på denne tur får du forklaringen på, hvorfor det hedder Esplanaden og Grønningen, og du bliver også præsenteret for kongens elskerinde og et politisk attentat. Selvom det er den fornemme Frederiksstad med flotte ambassader, Amalienborg og Designmuseet, så vælter de drabelige historier om glemte ulykker, hemmeligheder, snyd og bedrag ud af murenes sprækker. Bare vent og se!

SKÆBNEFORTÆLLINGER I STRÆDERNE

Start: Coffee Collective Telefonkiosk (Hjørnet af Nørre Voldgade og Fiolstræde) | Slut: Højbro Plads Nørre Voldgade 70F, København, Denmark

Hør de fantastiske historier om bomber og konger, idérige forlæggere og kogekoner, digteriske nordmænd der var glade for punch.
Heltinder under Anden Verdenskrig og bunden af Brøndstræderne. Vi finder historierne i revner og sprækker i de små ukendte stræder. Skal du med?

Levende fortællinger - fælles oplevelser - Københavnerture slogan

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Så holder vi dig opdateret med nyt og gammelt i København, samt nye ture og aktiviteter. Vi sender nyhedsbrev hver anden måned.

Tak for din tilmelding. Husk at klikke på linket i bekræftelsesmailen du modtager om lidt.