En sær og uhyggelig historie
Vi må tilstå, at vi her i Københavnerture er vilde efter de gode fortællinger, som kan få os til at glemme tid og sted. Og det kan de fortællinger, vi har med, når vi enten går på byvandring i København eller tager ud til fortælleaftener. De gode historier, de fascinerende historier og de historier, som ender lykkeligt, selvom vi skal så grueligt meget igennem, ja de historier finder vi i den medicinske historie. Medicinens udviklingshistorie er mere sær og uhyggelig, end du kan forestille dig, og du kommer til at sætte ufattelig stor pris på at leve i dagens Danmark.
Vi fortæller historier om medicinen, urterne, kirurgien, pesten, koleraen og fattigdommen i København. Om dengang man troede at tørrede jordorme vredet i eddike kunne hele et sår, og at åreladning kunne kurere gigt, herpes, astma og sindssyge. Hør også om nogle af de farverige mennesker, der var med, da udviklingen tog fart. Det er en fortælling om en tid, hvor tro og overtro kolliderer med viden. Samtidig er det også en fortælling om Middelalder, Renæssance, Oplysningstid og Danmarks forvandling. Så på mange måder er historien om lægevidenskabens udvikling, også en øjenåbner ind i nutiden. Vi møder pestlægen og barberen. Vi hører om åreladning, og hvilke konsekvenser det blandt andet fik for en af vores konger. Hvad er en Assisterende Kirkegård? Hvornår begyndte man at vaske hænder? At bruge værnemidler? Det ligger alt sammen gemt i de historier, vi fortæller.
København er en skiden by
Retter vi for en kort bemærkning blikket mod København, så var København en meget skiden by. En læge skrev i 1860: ”Folk bliver syge af smitsomme sygdomme, men også af madforgiftning og af inficerede sår. Overalt er der stank fra latriner. Rendestenene fungerer som åbne kloakrender, der er ådsler og møg fra dyreholdet i byens baggårde. Mad fordærves i sommervarmen, man kan ikke vaske sig, for der er ikke indlagt vand i lejlighederne, og der kan gå måneder imellem, at man skifter tøj og sengelinned, for hvor skal man vaske det? Drikkevandet fra gadens vandpost er lunkent, og det kommer enten fra en brønd, der er forurenet af nedsivende indhold fra latrinerne, eller gennem et rør af træ fra søer og åer, der fungerer som spildevandsrender. Lugten hænger tungt over landet, og det er nærliggende at forestille sig, at stanken i sig selv må være selve det smitstof, der kunne fremkalde sygdom.” (Kilde: Smitstof af Klaus Larsen)
Det var blot et spørgsmål om tid, før koleraepidemien kom til København. Vi fortæller historien om Peder Panum, der tog kampen op med 2000 års medicinsk tankegang, og gjorde medicin til en moderne videnskab i Danmark. Vi fortæller om koleraepidemien og om kvaksalverier.
Munkene og de medicinske urtehaver
Med kristendommen kom munkene! Med munkene kom viden. Ikke kun om, hvordan man brygger øl og bygger kirker. En stor del af munkenes lægekunst inkluderede plantemedicin. De fleste klostre havde klosterhaver med mange forskellige planter. Den ansete læge Henrik Harpestreng skrev om udførelsen af åreladning, at man skulle have en meget skarp og tynd kniv, blodåren skulle underbindes, rummet være godt oplyst – og så skulle åreladeren være ædru! Det var også munkene, der passede og plejede de syge, de svage og de fattige.
Det anatomiske teater
Vi fortæller om det anatomiske teater fra 1645. Her mellem kirken og universitetet lavede man den første offentlige dissektion på det nyoprettede anatomiske institut ”Domus Anatomica” i København, som lå lige her hvor der dengang var kirkegård mellem Frue Kirke og Universitetet. (Beliggenheden var god for på Nytorv havde man byens henrettelsesplads, og kunne på den måde løbende få ”friske” forsyninger af lig!) Det var en tidlig martsdag og selveste kronprinsen den kommende F3, rigsråder, adelsmænd foruden professorer, barberer og studerende venter spændte i salen. Lægen Simon Paulli træder ind på ”scenen” og forklarer på formfuldendt latin om dagens program, hvor liget af en ung nygift kvinde skal anatomeres. Hendes forbrydelse: UTROSKAB!
Så skulle man i øvrigt tro, at nu gik det den lige vej mod penicillinen, men nej der var vildskud på vejen. En af disse vildskud var den mærkelige videnskab Frenologi, der er læren om en påstået forbindelse mellem kraniets ydre form og menneskets sjælelige egenskaber. Vi viser hvor fædrelandskærligheden sidder – og det er nemlig lige over kærligheden til børn.
Evas forbandelse
I 1848 var der igen udbrudt barselsfeber på Fødselsstiftelsen i København – et sted hvor kvinderne kunne føde anonymt mod at være undervisningsmateriale for de unge lægestuderende. Ofte kom de direkte fra dissektioner hen til de fødende kvinder og alle har skulle mærke efter i underlivet hvordan fosteret lå! Op under skørterne! Kvinderne døde i hobetal. Helt op til hver anden fødende kvinde døde, da det stod værst til. Det eneste, man kunne gøre, var at lukke stiftelsen for en periode. Det var langt fra første gang, at Fødselsstiftelsen var hårdt ramt af barselsfeber, og som flere gange før talte man om, at der var tale om en decideret epidemi. Det var ikke noget særsyn i midten af 1800-tallet, hvor der over hele Europa udbrød epidemier af barselsfeber. Det var Ignaz Semmelweis, der fandt ud af, at lægerne, der tilså kvinderne fra det bedre borgerskab, startede dagen med at undervise lægestuderende ved at foretage obduktioner. Herfra gik de direkte videre til fødselsafsnittet. Han fik derfor lægerne til at vaske hænder i en klor-opløsning, inden de tilså kvinderne. Da man også begyndte at vaske operationsinstrumenterne i opløsningen, faldt dødeligheden markant på begge afdelinger til omkring én procent. Først i 1867 – 20 år efter Semmelweis gjorde sin opdagelse – blev håndvask gjort obligatorisk på Københavns Fødselsstiftelse.
Spyt ikke på fortovet
En anden meget voldsom dræber var Tuberkulose,TB. Det er en gammel sygdom – som eksploderede med industrialiseringen. Enorme befolkningsgrupper drog til de store byer, hvor man blev stuvet sammen i små og usunde lejligheder. Tuberkulose var i udpræget grad en fattigmandssygdom, som var tæt forbundet med den dårlige hygiejne, de store børneflokke, de usle boligforhold og mangel på nærende kost, som var de uomgængelige følger af fattigdom. Halvdelen af de smittede døde! Tuberkulose skyldes en smitsom mikroorganisme – og der var mange raske smittbærere så alle mødte bacillen. Ofte bekæmpede immunforsvaret sygdommen, men blev man syg var der absolut intet charmerende eller romantisk ved sygdommen. Tuberkulosebakterier kunne gemme sig i spyt – selv når det var indtørret, og kampen mod ‘spytteriet’ blev et vigtigt sundhedsanliggende. Skilte blev hængt op i sporvogne, i kirker, på hoteller og på gader.
En kongelig affære og kopperne
En af Danmarkshistoriens mest kendte affærer er trekantsdramaet mellem Christians d. 7, Caroline Mathilde og Livlægen Struensee. Mens den kongelige affære står på, er en af de mest frygtede sygdomme Kopper, som gennem århundreder havde hærget det meste af verden. Det var en meget smitsom infektionssygdom, der resulterede i høj feber og blærer over hele kroppen. Dødeligheden var ofte 10-25 %. Hvis man overlevede, var man efterfølgende immun over for sygdommen. Datidens signalement: ARRET eller glathudet – har du haft kopper eller ej!! Folketroen gik på, at kroppens urene væsker prøvede at komme ud ved hjælp af koppeblærerne, og hvis de ikke kom ud, kunne man blive spedalsk. Man forsøgte sig med forskellige behandlingsformer lige fra igler og kopsætning, der skulle tage den urene væske, til den risikable inokulation, hvor man indpodede materie fra en syg koppeblære i et rask menneske. D. 2. maj 1770 inokulerede Struensee den unge prins mod kopper, og selv om prinsen på daværende tidspunkt kun var 2 år, og derfor yngre en normalt anbefalet af datidens læger for inokulation, virkede den efter hensigten. Oplysningstidens videnskabsidealer var med til at overbevise lægekredse og lægevidenskaben om metodens effektivitet. Samtidig var også danske læger, under inspiration af filosofiske ideer sydfra, begyndt at fokusere på forebyggelse og ikke kun behandling. I 1810 kom Forordning for Danmark og Norge ang. Vaccinationen, der pålagde borgerne at blive vaccineret mod kopper. Forordningen kunne ikke tvinge folk til at blive vaccineret, men en forudsætning for f.eks. konfirmation, giftermål, skolegang, læreplads og militærtjeneste var, at man kunne dokumentere, at man have overvundet en koppesygdom eller gennemgået vaccinationen. Koppevaccinationen det eneste store fremskridt i lægekunsten siden middelalderen indtil opdagelsen af bakterien.
Havets pest
Krig og skibsforlis var langtfra den største risiko ved at være sømand på sejlskibenes tid. Sygdommen skørbug var den helt store dræber på havet. Fra de første opdagelsesrejser i 1400-tallet til dampskibene revolutionerede skibsfarten i midten af det 19. århundrede, sejlede skørbugen med som blind passager på hver eneste længere sørejse. Skørbug – HAVETS PEST kostede langt flere liv end både søslag, stormvejr og andre sygdomme tilsammen. 2 millioner mennesker mistede livet til havets pest. Man vidste, at omkring halvdelen af en besætning på længere sørejser ville dø af sygdommen, men man vidste ikke hvorfor! Men det fandt skibslægen James Lind ud af. Men James Lind havde ikke de rigtige forbindelser i flåden og ikke gennemslagskraft nok til at bevæge de konservative officerer, som bestemte over søfolkenes forplejning. Uden videre forkastede de Linds resultater og var dermed skyld i at tusinder af søfolk de kommende år led en pinefuld død. I 1795 tog det britiske admiralitet efter megen nølen konsekvensen af Linds og andres erfaringer og indførte faste rationer af citronsaft til alle skibsbesætninger og under Napoleonskrigene blev alle britiske soldater udstyret med citronsaft eller andre frugter.
Medicinens udviklingshistorie er mere sær og uhyggelig, end du kan forestille dig, og hvis du vælger at invitere os inden for, så kommer du i løbet af aftenen til at sætte ufattelig stor pris på at leve i dagens Danmark! Så velkommen til fascinerende fortællinger om videnskab og lægekunst fra middelalderen til næsten i dag.
Book en byvandring, fortælleaften, rundvisning og vinsmagning
Hvis I vil med på en rejse gennem den medicinske historie, kan I vælge:
- en byvandring gennem det indre København
- En fortælleaften enten hos jer selv, hvor vi kommer med historierne
- Vi kan også kombinere en guidet tur med en rundvisning på Medicinsk Museion i Bredgade.
- Endelig kan vi også kombinere vores historiske vinsmagning med nedslag i den medicinske historie
