fbpx
Navigation Menu+

Skål Kronborg!

KONTAKT NU
På tur til Kronborg med Københavnerture, hvor vi fortæller om kanonskålen

Husker I, der var engang, hvor vi kunne feste sammen og dagen efter kunne vi ringe op til værtinden eller værten og sige: Sikke en kanonfest vi havde! Jeg er sikker på, at det nok skal komme tilbage, og mens vi venter i garagen, så kom jeg til at tænke på Kronborg og kanonskålen, så jeg kørte til Kronborg på en meget blæsende dag. Kronborg er lukket, men man kan godt rundt om borgen. Det gjorde jeg så på en vildt blæsende dag, hvor speak simpelthen ikke var muligt. så derfor kommer speaken her – sådan mere eller mindre, for I skal da ikke gå glip af den sjove historie om Kronborg og kanonskålen.

Kronborg blev bygget færdigt i 1885. det var i den periode, der bliver kaldt renæssancen. Renæssancen betyder genfødsel og er en periode i Danmarks historien fra 1536 – 1660.  I Danmark er det mest monumentale og prægtige vi har fra den tid Kronborg bygget af Frederik 2 og Frederiksborg bygget af Christian 4. Begge steder er spækket statuer, relieffer og malerier der har reference til antikken.
I dag skal det handle om Kronborg her på spidsen af Sjællands nordøstlige hjørne – en fremhævet plads, så det kan ses vidt omkring, med spir og tårne – og tage sig dramatisk og magtfuldt ud over for fjender – og venner – for renæssancen handler om at tage sig ud. Kronborg er bygget for at imponere og skal understrege Danmarks status som en stormagt.

Så Kronborg er den magtfulde ramme der skal understrege Danmarks status på det her tidspunkt – som et kongerige med stor magt i Nordeuropa: Kronborg er også rammen for Frederik den 2. – der er konge på det her tidspunkt- og alle hans store fester og officielle besøg. Her inde bagden lukkede port er der en kirke, – kanon- og trompetertårn,- og Nordeuropas på det tidspunkt største dansesal! Havde vi kunnet komme ind bag porten, så ville vi IKKE have set en af de helt store attraktioner, nemlig springvandet, men det løb svenskerne desværre med i 1658.

Øresundstolden sikrede det eneste vinbjerg i Danmark

Der er sikkert mange der vil være enige i, at Kronborg ligger smukt. Men det er ikke den vigtigste grund til at Slottet ligger her. Det er for at bevogte indsejlingen gennem Sundet. Forsvare landet – og opkræve told – Øresundstolden! Fra 1429 – 1857 opkrævede vi transittold for skibe, der skulle igennem Øresund ind til Østersøen. Det var en guldgrube for Danmark og for den danske Frederik. Det er meget enkelt: Det koster simpelthen en andel i lasten at få lov til at sejle igennem.

Tag nu for eksempel et skib, der kommer sejlende med lasten fuld af vin. Her indkræver tolderne – på kongens vegne – en tønde vin for hver 30. vintønde ombord. Og det kunne nå at blive til en hel del – for på en enkelt dag kunne der på Frederik 2. tid komme op mod 50 skibe gennem sundet – på vejen til Østersøen. I 1563 viser øresundtoldregnskaberne for eksempel at er blevet taget told af 1,7 millioner rhinskvin,- og af 375. 348 liter vin af andre vintyper. Så der har været rigeligt til Kongen og hans gæster: 12.588 liter ” diverse” vinsorter – og så de 57.588 liter rhinskvin,- som Frederik d. 2. særligt godt kunne lide. Derudover havde kongen givet ordrer til, at tolderen skulle holde øje med, hvornår der kom en særlig god last vin, for ud over retten til at tage hver 30. tønde – så havde Kongen til enhver tid ret til at købe lasten til den pris, kaptajnen angav, at det var værd. Så det var rigtig dumt at prøve at lyve den billigere!

Renæssancebordet og skueretterne

Tolden,- bliver altså inkasseret i naturalier når det drejer sig om salt og vin,- og det betød, at når der skulle holdes gilde på slottet, og det blev der tit, så manglede der hverken vin eller mad. I renæssancens hang til overflod var det kongelige festmåltid også tilrettelagt for at imponere. Der blev serveret 24 retter og 8 liter vin pr person. Nogle af retterne var ”skueretter ” – som altså blot blev båret ind til skue – beundring… Der var ansat en skuemester til at lave disse retter. De kunne være lavet af voks eller gips – en slags avanceret bordpynt, men det kunne også være en fasan eller påfugl stukket ind i en postej.
Det man kunne spise var fx stegt laks, Høns med peberrod, kirsebærtærte, retter med Marcipan, mandelmælk, fasan, østers, sukattærte, og postejer, gæs, harer og høns… og krydret med sjældne krydderier, som vi ikke kunne dyrke i Danmark, men skulle importere. Også vinen blev krydret og sødet. Det hed Lutendrank og Hipporkras. I kan finde opskrifterne på nettet.
Der var ikke noget, der gik til spilde. Resterne fra de riges bord” blev båret ud igen og så blev det serveret for de næste i hierakiet og så videre helt ned til køkkendrengen. Var der mere tilbage, så blev det solgt på gaden.

Shakespeare kendte til kanonskålen

Kronborg var da også kendt ude i hele Europa. Så det er ikke tilfældigt, at Shakespeare beslutter, at Kronborg skal være scene for hans drama Hamlet. Der er ikke noget, der tyder på, at Shakespeare nogensinde selv har været på Kronborg. Men han har læst eller hørt beretninger om det fra skuespillere, der tidligere havde optrådt der, så detaljer om Slottet virker som om han kender det, blandt andet bastionerne.
Kronborg var kendt ude i Europa, så selvfølgelig vælger Shakespeare at henlægge stykket Hamlet hertil. Shakespeare kendte til mange detaljer, selvom han aldrig har været her. Han kendte til bastionerne, hvor Hamlet møder sin fars genfærd, han kendte til slottets indretning, de danske adelsmænds navne. Og så kendte han til Kanonskålen:

Og lad så pauken råbe til trompeten, trompeten til kanonerne derude, kanonerne til himlen, himlens genlyd til jorden: Kongen drikker Hamlets skål!

Se det er en kanonskål, der passer sig til en kanonfest! Frederik 2 og Christian 4 kunne godt lide hvidvinen fra Rhinen fx Mosel. Vi har gemt noget af Christians vin – Rosenborgvinen. Den historie skal I nok få en anden gang.

Hvis I vil have flere historier, så book turen Slotte og vin – en heldagstur til Kronborg og Frederiksborg samt besøg på en af de Nordsjællandske vingårde.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Så holder vi dig opdateret med nyt og gammelt i København, samt nye ture og aktiviteter.

Vi sender nyhedsbrev hver anden måned.

Tak for din tilmelding. Husk at klikke på linket i bekræftelsesmailen du modtager om lidt.

Share This