fbpx
Navigation Menu+

Tour de France 2021 starter i København

KONTAKT NU
Tour de France 2021 med rute over Dronning Louises bro

Grand Départ Copenhagen

Ruten er lagt for de tre danske etaper af Tour de France i 2021. Og nu ved vi endelig hvilke skønne danske seværdigheder, mindesmærker og småbyer, der får et par minutters international tv-tid, når tour-feltet blæser forbi.

Den store Grand Départ køres i København og passerer selvfølgelig alle hovedstadens kendte turistattraktioner som Den Lille Havfrue, Kastellet og Det Kongelige Teater – og så lidt ekstra. For man har også prioriteret et smut forbi det rå Nørrebro og mere mondæne Østerbro på ruten. Og hvor er det godt med et mangfoldigt udpluk fra en mangfoldig by, der emmer af stemning og gode historier!

Oplev selv historierne

Når nu ruten er så fin og kun 13 (flade) kilometer, kan man jo også selv hoppe på cyklen og gøre de professionelle ryttere kunsten efter. Der er i hvert fald nok at tage fat i af gode fortællinger på ruten.

Fra turens start passeres f.eks. Dronning Louises bro, der binder indre København til Nørrebro. En enormt populær bro, der besættes af områdets unge og hippe på alle tider af døgnet i sommermånederne. Og som i sin tid blev opkaldt efter den også meget populære danske Dronning Louise.

Dronning Louise var gift med Christian 9. – hvilket var til hans held. For egentlig var det hendes tætte familierelation til Frederik 8., der blev afgørende for valget af netop prins Christian til Danmarks konge. Det lå ikke oprindeligt i kortene. Desuden var hun en enormt socialt intelligent kvinde, der formåede at vinde danskerne hjerter gennem velgørende arbejde og skabe stærke bånd til Europas øvrige kongefamilier gennem fordelagtige ægteskaber for parrets børn. Faktisk endte fire ud af seks børn som kongeligt overhoved i hver deres land. Og det danske kongepar blev i samtiden omtalt som “Europas svigerforældre”.

Begejstrede guider

Vi er selv så begejstrede for Tour de France-ruten i København, at vi netop nu planlægger at lave en guidet cykeltur på selv samme rute. Det kan kun blive godt!

Læs mere om vores guidede ture her.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Så holder vi dig opdateret med nyt og gammelt i København, samt nye ture og aktiviteter.

Vi sender nyhedsbrev hver anden måned.

Tak for din tilmelding. Husk at klikke på linket i bekræftelsesmailen du modtager om lidt.

Share This