fbpx
Navigation Menu+

Byhaver – Green is the New Black

KONTAKT NU

Har du gået på det grønne strøg?

Når vi går forbi Rigsarkivet med udenlandske turister, beder vi dem kigge op. Op mod taget hvor en af Københavns grønne perler gemmer sig. For Rigsarkivet har mere end metervis af bøger og pergament at prale med. Siden det åbnede på ny i 2009 på Kalvebod Brygge, har dets grønne tag været et tydeligt bevis på bæredygtighed. Det 7.200 m2 store tag er indrettet som et naturfyldt byrum med en stor, offentlig tilgængelig have med græs, planter og plantekasser samt en lang cykelsti, der kan tage dig fra Bernstorffsgade til broen ved Dybbølsbro Station helt uden lyskryds og biltrafik.

Rigsarkivets tag er et eksempel på en af de mange offentlige byhaver, som spirer frem i København. En byhave kan være mange ting – alt fra plantekasser i baggården, skolehaver, fælleshaver i en park, taghaver osv. I København har vi over 70 offentlige og private byhaver.

Når vi har folk med på ture, hvor fokus er på bæredygtighed, tager vi dem ofte med forbi byhaver som Østergro på Østerbro eller Byhave 2200 på Nørrebro, som har formået at kombinere miljømæssig og social bæredygtighed. Her mødes lokale til havedage og andre sociale arrangementer, hvor de passer på det fælles projekt, som en byhave er.

For grønne fællesskaber giver sammenhold og samvær på tværs af sociale skel, etniske tilhørsforhold og på tværs af aldersgrupper, viser forskning fra forsker og lektor på Ernæring og Sundhedsuddannelsen hos University College Sjælland, Søren Christensen.

De bæredygtige tag- og byhaver

Københavns Kommune har flere bæredygtige mål. Blandt andet at byen skal være CO2-neutral i 2025, og især de grønne tage sparer både energi og CO2.

Canadiske beregninger viser, at et grønt tag på 1000 m2 kan spare 1780 tons CO2 om året – og Rigsarkivets er over syv gange så stor. Besparelsen kommer blandt andet fra den gode isolering, som det grønne dække giver, som giver et lavere energiforbrug

Rigsarkivets tag er ikke kun en gevinst for de besøgende, som kan trække sig tilbage fra byens larm og nyde naturen helt tæt på men også klimaet. Grønne tage fungerer som enge og kan optage 60-80% af regnvandet. For Rigsarkivet betyder det, at det kun er 20-40% af nedbøren, som når ud i kloaksystemet. Når der er store regnskyl, er det meget praktisk, da det store tag ellers ville sætte kloakkerne under heftigt pres.

Et andet mål er regeringens ønske om at danskerne i 2022 skal genanvende 50 % af husholdningsaffaldet – det er dobbelt så meget som i 2012. 

Her er byhaverne gode for de mange, som bor i lejlighed i byen. Når vi er på ture rundt i byhaverne ser vi tit kompoststationer, eller folk der benytter sig af havens grøntsager, frugt og urter. På den måde cirkulerer maden fra bord til jord og jord til bord igen.

Lokale råvarer

I byhaverne dyrker man lokalt. Hvorfor købe mynte, der er transporteret fra Mellemøsten, når man kan klippe noget på Nørrebro? Miljøbelastningen ved byhaverne er lav, fordi du selv henter maden på cykel eller gåben frem for at lade en lastbil køre dine tomater op fra Sydeuropa.

Københavns Kommune har gjort det nemmere at finde de offentlige byhaver, hvor du bare skal følge kortet her.

En anden måde at finde de lokale råvarer er via apps som Byhøst, som viser dig, hvor du kan finde vild mad – et frugttræ, en hybenbusk eller krydderurter i din nærhed. Bare i Københavnsområdet er der 883 steder, hvor du frit kan gå hen og samle. Se her, hvor dit nærmeste sted er

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Så holder vi dig opdateret med nyt og gammelt i København, samt nye ture og aktiviteter.

Vi sender nyhedsbrev hver anden måned.

Tak for din tilmelding. Husk at klikke på linket i bekræftelsesmailen du modtager om lidt.

Share This