fbpx
Navigation Menu+

Skal vi gå en tur i Nyhavn?

KONTAKT NU
Nyhavn er oplagt til en byvandring med Københavnerture

Skal vi gå en tur i Nyhavn?

Er det ikke sådan vi starter med at spørge? Det betyder, at vi slentrer rundt i Nyhavn, kigger på skibe, kigger på folk, får en øl eller to. Vi hænger ud på kajen med vin fra kiosken rundt om hjørnet, vi sidder på en af de mange udendørsbarer og får Københavnerstemning, sol og sommerhygge.

Det er forbundet med hygge at gå en tur i Nyhavn. Lige meget hvilken årstid. Om sommeren er det udendørsliv og kolde øl. Om vinteren er det julemarked og gløgg. Farverige Nyhavn er indbegrebet af København. Nyhavn er også fyldt med historier. Hvert eneste af de gamle huse gemmer på hemmeligheder og menneskeskæbner. Nyhavn nr. 9 er det ældste hus er fra 1681. Nyhavn nr 4 er det mindste hus.

“Skal vi gå en tur i Nyhavn?” starter ved Mindeankeret. Vi fortæller om starten på Nyhavn, om Nyhavns arkitektur, Nyhavn under besættelsen. Vi fortæller om sømandsliv – det liv, der fandt sted på barerne og det liv, der fandt sted på sømandshjemmet Bethel.

V kigger nærmere på de enkelte huse på begge sider af Nyhavn, og I hører om nogle af de allermest interessante mennesker, der har boet i Nyhavn. Vi fortæller om mord og om spøgelser. Så er der jo ikke noget besøg i Nyhavn uden mindst et øl-stop.

Denne tur er velegnet som en farverig fyraftenstur, som start på en hyggelig aften videre i byen. Eller som en sjov frokostide til familie og venner i weekenden.

Se her, hvad du oplever på byvandringen i Nyhavn

Om turen

Varighed: 1 time og 45 min.

Start: Nyhavn ved Mindeankeret

Slut: Nyhavn ved Mindeankeret

Pris for op til 9 personer

2900,- DKK (eksklusiv øl)

Kontakt

Prisændringer pga Covid 19

For op til 9 pers: 2900,- DKK

For op til 18 pers: 3600,- DKK (vi har to guider)

Ved at betale 50 kr pr. deltager, indlægger vi et besøg på et Nyhavnsværtshus

Covid 19 information

Det skal være forsvarligt og trygt at gå på byvandring. Vi følger selvfølgelig sundhedsmyndighedernes anvisninger til punkt og prikke, så vi kan passe på hinanden og samtidig få en god oplevelse i København.
Det er langt sværere at blive smittet udenfor, så længe vi holder afstand, derfor er byvandringer en god og forsvarlig måde at være sammen på. Hvis I ønsker det kan vi  medbringe et såkaldt whisper-system med hovedtelefoner, så I kan holde afstand og samtidig nemt og behageligt høre, hvad guiden siger. Alt er afsprittet og hygiejnisk, og I kan også bruges jeres egne, medbragte hovedtelefoner, hvis I ønsker det (den type, man bruger til mobiltelefonen el. lign).

Vi tilbyder byvandringer og cykelture på de tidspunkter, der bedst passer jer, og hvor det passer jer. Vi tilbyder også at arrangere picnickurve som en del af turen. Oplev din egen by eller oplev det område, hvor du arbejder gennem en sjov og anderledes byvandring.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Så holder vi dig opdateret med nyt og gammelt i København, samt nye ture og aktiviteter.

Vi sender nyhedsbrev hver anden måned.

Tak for din tilmelding. Husk at klikke på linket i bekræftelsesmailen du modtager om lidt.

Share This