fbpx
Navigation Menu+

Covid 19

Oplev din egen by på en tryg og sjov måde med Københavnerture

Det blev unægtelig en anden start på sæsonen, end vi havde regnet med. Pludselig lå det hele stille, og vi blev til ”Guider i garage” I løbet af marts og april har vi dagligt forsøgt at dele vores viden og glæde ved at fortælle med historier om vores hovedstad. Vi gav hinanden udfordringer med stikordene ” Kig op! ” ”Cykl ud!” . Vi delte nogle af vores yndlingshistorier og viste mindre kendte steder frem. I kan se vores videoer på vores Youtubekanal eller på Facebook.

Trygge byvandringer – Levende fortællinger fælles oplevelser – nu med afstand

Nu begynder Danmark så småt at åbne igen. Det er vi virkelig glade for, netop fordi vi elsker dét, vi gør. Vi elsker at fortælle historier og at give jer alle en god oplevelse, som I kan være fælles om. Og det skal vi finde ud af at gøre, selvom der stadig er coronavirus blandt os. Det skal være forsvarligt og trygt. Vi følger selvfølgelig sundhedsmyndighedernes retningslinier og tænker over, hvad vi kan gøre for at give alle en god oplevelse i København mens vi samtidig stadig passer på hinanden.

Det er langt sværere at blive smittet udenfor, så længe vi holder afstand, derfor er byvandringer en god og forsvarlig måde at være sammen på. I juni bliver begrænsningerne for, hvor mange man må samles, lempet. Men vi vælger at tilbyde jer – vores gæster – at dele jer op i mindre grupper, så der maksimalt er 10 personer inklusiv guide i hver gruppe. Vi sætter en ekstra guide på uden beregning, hvis I er flere end ni. Vi medbringer et såkaldt whisper-system med hovedtelefoner. Så kan I nemt holde afstand og samtidig nemt og behageligt høre, hvad guiden siger. Alt er afsprittet og hygiejnisk, og I kan også bruges jeres egne, medbragte hovedtelefoner, hvis I ønsker det (den type, man bruger til mobiltelefonen el. lign).

Vi tilbyder byvandringer og cykelture på de tidspunkter, der bedst passer jer, og hvor det passer jer. Vi tilbyder også at arrangere picnickurve som en del af turen. Oplev din egen by eller oplev det område, hvor du arbejder med en sjov og anderledes byvandring.

Sådan gør vi

  • Mindre grupper
  • Ekstra guide uden beregning
  • Whisper system uden beregning
  • Picnickurv  kan tilkøbes

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Så holder vi dig opdateret med nyt og gammelt i København, samt nye ture og aktiviteter.

Vi sender nyhedsbrev hver anden måned.

Tak for din tilmelding. Husk at klikke på linket i bekræftelsesmailen du modtager om lidt.