fbpx
Navigation Menu+

Byvandringer for udskolingen og gymnasier

Byvandringer for udskolingen, gymnasier, ungdomsuddannelser og konfirmander

Prøv en byvandring som en del af din undervisning! Udenfor – på afstand!
Nedenfor ser du en række forslag til byvandringer, som du måske kan inddrage i din undervisning.
Kig også på forsiden, hvor du kan se de fleste af vores byvandringer, som vi gerne tilpasser til din klasse.

Pris for uddannelsesinstitutioner: 2000,- DKK
Ring på 5325 8920 eller skriv til kontakt@koebenhavnerture 

Fra Besættelse til befrielse

Fra besættelse til befrielse - en byvandring med KøbenhavnertureTa’ på en tidsrejse tilbage til besættelsestidens København fra 9. april 1940 til de glade befrielsesdage i maj. På byvandringen hører vi fortællingen om modstand og mørke – helte og forbrydere! Hvordan prægede værnemagten hverdagen for københavnerne fra kongefamilien til arbejderen. Hør om sortbørs og samarbejde – illegal presse og industrisabotage. Bliv klogere på Danmarks rolle i samarbejdspolitikken og få indblik i de dramatiske dage ved jødeaktionen.

Balladen om Brandes – Det moderne gennembrud

Byvandring om det moderne gennembrud med Københavnerture– en fortælling om 1800-tallets København og forvandlingen fra middelalderby til moderne metropol.  Arbejdere, forfattere, malere, prostituerede, kvinder, konger og politikere.  Alle var med da København sløjfede porte og volde og tog hul på industrialisering, urbanisering, demokratisering og underholdning. Kom med på en tur gennem det indre København og hør om opgøret med fæstninger, religion og romantik. Hør også om prostitution, ægteskab, kvindefrigørelse, underholdningsindustri og arbejderbevægelse. Det handler kort og godt om skabelsen af det moderne Danmark. Undervejs slår vi ned på de helt centrale forfattere og de emner, der blev taget op under det moderne gennembrud.

Fra Brahe til Bohr – Scienceturen

Gå en byvandring med Københavnerture om danske videnskabsfolk gennem DanmarkshistorienKom tæt på de store danske videnskabsfolk gennem tiden. Tag på en byvandring hvor du kommer i selskab med de danske superstjerner på den globale videnskabshimmel. Vi fortæller Danmarkshistorien gennem banebrydende opfindelser og store personligheder. Hør om Niels Steensen, Ole Rømer og H.C. Ørsted. Se hvor August Krogh og hans Marie boede. Vi fortæller også om Niels Bohr, som hjalp sine tyske Nobelpriskollegaer under 2. verdenskrig med at gemme deres medaljer – helt væk.

Christianshavn, kendisser og kringelkroge

Oplev Christianshavn med en guidet byvandringChristianshavn blev oprindeligt grundlagt af Christian d.4. bygget  til hvalfangere og Kinafarere. Idag er det et af Københavns mest eksklusive kvarterer. Kom med ned ad de smalle stræder og oplev baggårde, kanaler og kringelkroge.  Hør fortællinger om slum og fattigdom, nitter og rockstjerner. Kvarteret har dannet ramme om mange begivenheder i Københavns historie bl.a. modstand og bombardementer under 2. verdenskrig. 

 

Hovedstadens Heltinder


Undrer du dig også over manglen på monumentale statuer af kvindelige heltinder i København? Eller at der er fire gange så mange veje i København, som er opkaldt efter mænd end kvinder? Kom med på en guidet tur gennem det gamle latinerkvarter og hør om nogle af de markante kvinder – kendte som ukendte – som har sat deres aftryk på København og deres samtid. Læs mere om turen

 

Koloniernes København

Byvandring om kolonierKoloniernes København tager dig med på byvandring gennem 1700-tallets København. I år er det 100 år siden, Danmark solgte de tidligere Dansk Vestindiske øer til USA. Du får historien om, hvordan danske handelskompagnier fik etableret en omfattende trekantshandel baseret på hundredvis af plantager på tre små øer, som var under dansk indflydelse fra 1672 til 1917. Danmark var involveret i den transatlantiske slavehandel, og næsten 100.000 slaver blev fragtet over Atlanten i skibe under dansk flag. Koloniernes etablering og drift i de første 150 år er historien om store investeringer, store fortjenester og store menneskelige lidelser. Inden kolonierne blev solgt, bragte de Danmark stor rigdom. Et tegn på dette er de mange bygninger, der blev opført i København i løbet af 1700-tallet.

Fra vrøvl til videnskab – da lægevidenskaben tog form

Byvandring om medicin med Københavnerture kom og hør om pest, kolera, skibslægen og feltskæren

Kom med på en byvandring om videnskab og lægekunst fra middelalderen til 1900. Hør om medicinen, urterne, kirurgien, pesten, koleraen og fattigdommen i København. Om dengang man troede at at tørrede jordorme vredet i eddike kunne hele et sår, eller at åreladning kunne kurere gigt, herpes, astma og sindssyge. Hør også om nogle af de farverige mennesker, der var med, da udviklingen tog fart. Det er en fortælling om en tid, hvor tro og overtro kolliderer med viden. Turen starter ved Nørreport, hvor vi hører om den store koleraepidemi og da voldene endelig blev sløjfet. Herefter går turen ind i hjertet af Middelalderens København, forbi universitetet, hvor det første anatomiske teater var placeret. Hør om sygepleje og manglende hygiejne og om de opdagelser og epidemier, der skabte grobund for forandring!

Kampen om demokratiet

byvandring om kampen for demokratietI Danmark er vi verdensmestre i demokrati! Ja vi er vilde med demokratiet. Men hvad hviler et demokrati på? Folkets interesse, engagement og deltagelse. Uden folket, intet demokrati. Vi har haft demokrati eller i hvert fald en slags demokrati siden 1849. Vi fortæller om, hvad der ledte op til demokratiets indførelse i Danmark. Hvorfor skete det, hvem havde hovedrollerne, og hvem blev i første omgang ”glemt”? Vi fortæller sjove historier fra det danske demokratis fødsel, vi fortæller episoder, hvor demokratiet er blevet udfordret, fx da Kongen af Danmark begik statskup! Vi fortæller om højskoler, et politisk attentat og forargelse i Folketinget. Om kvindekamp og arbejderkamp. Om Danmark i Norden, EU og i verden. I kan gå denne byvandring i kombination med eller uden et besøg i Folketinget.

Guldalderens Genier – Romantikkens København

Kom med ned af Københavns gader og forestil dig livet i begyndelsen af 1800- tallet, hvor genier som Oehlenschläger, Kirkegaard, Grundtvig og H.C. Andersen skriver litteratur, som vi stadig fordyber os i.   Vi går selvfølgelig Byvandring om H.C. AndersenUndervejs hører du om tyveriet af guldhornene, Københavns bombardement, nye mærkelige videnskaber, Johanne Louise Heiberg – “en svane på scenen, men en gås i virkeligheden”. Det kunne Louise Rasmussen helt sikkert skrive under på. Den Louise, der startede som balletbarn på Hofteateret og endte som Frederik 7’s kone. Start: Rådhuspladsen ved H.C. Andersen statuen (ud mod H.C. Andersens Boulevard)
Slut: Nyhavn Varighed: 1,45 min

Rend os i Rom og andre kirkehistorier

Hør om en af de vigtigste begivenheder i Danmarkshistorien - Reformationen - på denne byvandring med Københavnerture

Kom med på en byvandring om 1000 års kirkehistorie! Dyk ned i kirkehistorien sammen med os og ta’ med på en vedkommende og underholdende slentretur gennem det indre København. Find sporene fra middelalderen og hør de spændende fortællinger om barmhjertighed, klosterhaver og munke, der ikke var helt så fromme som man skulle tro! Hvorfor har Domkirken i København et katolsk navn, og hvem var Duebrødrene? Vi begynder selvfølgelig helt med begyndelsen om Nordens apostel Ansgar og Harald Blåtands dramatiske omvendelse. Hvad betød overgangen fra asatro til kristentro for den enkelte dansker? Efter en blodig borgerkrig og en lang belejring af hovedstaden bliver Danmark i 1536 protestantisk, som den første nation i verden. Hvorfor ville vi ikke være katolikker længere? Hvad ville Luther med sine 95 teser, og hvorfor ændrede det på alle måder samfundet drastisk? Gudstjenesten og salmesangen bliver nu på dansk. Samtidig ville den danske konge have, at alle skulle kunne læse Luthers katekismus. I 1800-tallet vokser store kirkelige bevægelser frem med Grundtvig og Indre Mission. Hør om demokrati og trosfrihed og om baptister, der måtte døbe deres medlemmer i smug. Hvordan var begge bevægelser med filantropisk arbejde og højskolebevægelsen med til at forme det moderne Danmark. Hvordan går det med folkekirken og troen i 2021?

 

Fra grød til gourmet – og tilbage igen

Byvandring med Københavnerture gå en guidet tur til julefrokost Mad er det vigtigste vores liv. Udover, at vi har brug for mad for at kunne overleve, fortæller vores mad noget om, hvem vi er. Vores placering i samfundet, vores kultur og ikke mindst vores historie. Ta’ med på en anderledes og sjov byvandring gennem det gamle Københavns gader med Københavnerture. Vi fortæller om mad og drikke gennem tiden. Det er historien fra sild og grød over rød pølse og brun sovs til økogris og ramsløgspesto. Vi vandrer i gaderne, hvor københavnerne har ændret spisevaner i flere hundrede år på grund af opfindelser som kødhakkeren og komfur, men også hvor vi altid er blevet inspireret fra udlandets og indvandringen krydderier, farver og sammensætninger.

 

Ind og ud af København – en fortælling om kulturmøder

Kulturmøder. En anderledes byvandring med KøbenhavnertureVerden åbner sig for københavnerne gennem mødet med andre mennesker og deres kulturer.
På denne tur vil vi vise sporene af den nationale og internationale indvandring til kosmopolen København, og den indflydelse mødet med fremmede kulturer ude i verden har haft på byen. Hør bl.a. fortællingerne om de hollandske bønder der dyrkede grøntsager til kongens elskerinde, portugisiske jøder med skattefordele og ret til at gå religiøst klædt, overklassen fra fra hertugdømmerne som gjorde tysk til det mest hippe sprog i byen, og de få slaver der kom hele vejen til Danmark.

Varme byvandringer med københavnerture

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Så holder vi dig opdateret med nyt og gammelt i København, samt nye ture og aktiviteter.

Vi sender nyhedsbrev hver anden måned.

Tak for din tilmelding. Husk at klikke på linket i bekræftelsesmailen du modtager om lidt.