fbpx
Navigation Menu+

Fra Brahe til Bohr – en byvandring om store danske videnskabsfolk

Hør om de store videnskabsmænd i København på byvandring

Videnskabsfolk fra Brahe til Bohr

Kom med på en byvandring hvor vi går helt tæt på de store danske videnskabsfolk gennem tiden. Her kommer du i selskab med flere nobelprismodtagere og superstjerner på den globale videnskabshimmel. På denne tur tager vi dig gennem Danmarkshistorien med udgangspunkt i banebrydende opfindelser og opdagelser samt videnskabsfolkenes store personligheder.

Har det været en Tycho Brahes dag?

Vi begynder i rænessancen og fortæller den epokegørende periode, hvor man bl.a. begynder at forske indad og lave anatomiske teatre og ser udaf ved at studere universet. Tycho Brahe opfinder nye metoder sætter struktur på sin forskning. Ved du forresten, hvorfor det hedder en Tycho Brahes dag og hvad var historien bag metalpladen på næsen?

Elektromagnestisme og epidemier

Ole Rømer er en mand med mange evner og bliver arvtager efter Brahe.  Derefter følger en perlerække af banebrydende opdagelser af ambitiøse videnskabsfolk – vi fortæller om samtiden og hvilke faktorer der inspirerede dem.  Hør om H.C.Ørsteds succeser og fiaskoer på vejen til at opdage elektromagnetismen og få forklaringen på,  hvorfor vi kan takke ham for at familien Jacobsen – grundlæggerne af Carlsberg – blev så gode til at lave øl.
Peter Panum lægger i dag navn til det medicinske fakultet – hør om hans rejse til det mæslingeramteFærøerne, og hans tanker da koleraen hærger i København.

Videnskab i krigstider

Niels Bohr bidrog til forståelsen af atomets struktur og ender med at knokle under 2. verdenskrigs våbenkapløb. Få den fantastiske fortælling om hvordan han hjalp sine tyske kollegaer under 2. verdenskrig med at gemme deres Nobelprismedaljer væk – helt væk!
Seismologen Inge Lehmann må kæmpe sig frem i en mandsdomineret verden, men står i dag på top 10 over de mest indflydeksesrige kvindelige forskere. Hun opdager at Jordens indre kerne er fast og bliver en vigtig person i USA under Den Kolde Krig!

Hvis du vil opleve Danmarkshistorien fra en helt ny vinkel, så prøv denne spændende videnskabstur!

Praktisk information
Varighed: Ca. 1 time og 45 min
Start: Nørreport ved hjørnet af Fiolstræde
Slut: Videnskabernes Selskab
Pris: (Op til 20 personer) 3600 DKK

 

Kontakt os, hvis du vil vide mere eller booke turen: Kontakt os!