Navigation Menu+

Kom indenfor!

Kom indenfor i varmen og få et glas vin

Vi går byvandringer hele året rundt i København, men skulle I få lyst til at trække inden for til en rigtig omgang dansk hygge med vin i glasset, lidt lækker mad og samtidig få en god historie om København, så book et af vores arrangementer. Eller kontakt os om det emne, I gerne vil høre om, så klarer vi resten.

Alle vores byvandringer laver vi også som fortælleaftener

Vi dykker ned i historien. Du får ikke kun et overblik over en tid, der var engang, men også personlige historier om menneskeskæbner, der huserede i Københavns gader.

Hør om mord og krimigåder i det gamle København, hør om gamle madtraditioner, om konger og dronninger. Vi byder indenfor hos Københavnerture, hvor hyggebarometeret er skruet helt op.

Kom med til én times fortællinger, der tager udgangspunkt i vores byvandringer. Her er et par eksempler

 

madhistorie med KøbenhavnertureFra grød til gourmet – og tilbage igen
En madodyssé, der indeholder sild, grød, julekager, øl, hippokras og lutendranck. Vi får historien om de mange madtorve i København – gamle som meget nye. Vi snakker om kaffe, te, sukker og kartofler. Vi kommer selvfølgelig ikke gennem denne fortælling uden opskrifter og smagsprøver.

 

 

Gå en byvandring med Københavnerture om danske videnskabsfolk gennem DanmarkshistorienFra Brahe til Bohr – Kom tæt på de store danske videnskabsfolk gennem tiden. Tag på en byvandring hvor du kommer i selskab med de danske superstjerner på den globale videnskabshimmel. Vi fortæller Danmarkshistorien gennem banebrydende opfindelser og store personligheder. Hør om Niels Steensen, Ole Rømer og H.C. Ørsted. Se hvor August Krogh og hans Marie boede. Vi fortæller også om Niels Bohr, som hjalp sine tyske Nobelpriskollegaer under 2. verdenskrig med at gemme deres medaljer – helt væk.

 

Hør om koleraen i København på byvandring med KøbenhavnertureBalladen om Brandes – en fortælling om 1800-tallets København og forvandlingen fra middelalderby til moderne metropol. Arbejdere, forfattere, malere, prostituerede, kvinder, konger og politikere.  Alle var med da København sløjfede porte og volde og tog hul på industrialisering, urbanisering, demokratisering og underholdning, kvindefrigørelse og arbejderbevægelse. Det handler kort og godt om skabelsen af det moderne Danmark.

 

Tag på byvandring om politiets historie i København

Panserbasserne kommer! – Hør om middelalderlige straffemetoder, de voldsomme bataljer mellem vægtere, livgarden og gadens proletariat i 1700-tallet. Vi fortæller om politiet, og vi skruer helt op for de morderiske fortællinger, der selvfølgelig også er en del af fortællingen om København.

 

 

 

Byvandring om kolonierKoloniernes København – I år er det 100 år siden, Danmark solgte de tidligere Dansk Vestindiske øer til USA. Du får historien om, hvordan danske handelskompagnier fik etableret en omfattende trekantshandel baseret på hundredvis af plantager på tre små øer, som var under dansk indflydelse fra 1672 til 1917. Næsten 100.000 slaver blev fragtet over Atlanten i skibe under dansk flag. Vi fortæller om menneskeskæbner både her og der. Danmark havde også andre kolonier og handelsstationer i Indien og i Nordatlanten. Dem kommer vi også ind på, mens vi ruller en anderledes Danmarkshistorie ud for jer.

 

Tag på byvandring med Københavnerture og hør om pest, kolera, skibslægen og feltskærenFra vrøvl til videnskab – da lægevidenskaben tog form

 

 

 

 

Hør om de stærke kvinder - hovedstadens heltinder - på byvandringen med Københavnerture.Hovedstadens heltinder – København set gennem kvindehistoriske briller

 

 

 

 

Hør om en af de vigtigste begivenheder i Danmarkshistorien - Reformationen - på denne byvandring med KøbenhavnertureRend os i Rom – 10 vigtigste om Reformationen

 

Se hele vores liste over spændende byvandringer, som I også kan bestille som fortælleaften

 

Pris for fortælleaftener

For grupper op til 30 pers: 3950 kr

Ekskl. drikkevarer, leje af lokale og evt. en middag.

 


Kombo: Fortælling + byvandring

Vi tilbyder også kombination af fortælling og byvandring. Sådan et arrangement kan foregå sådan her:

På én og samme dag

Model 1

1,5 timer inden for med frokost, hvor vi fortæller

1,5 på med frakken og ud i gaderne

Slut af med kaffe, kage, spørgsmål og diskussion

Model 2

1,5 timer byvandring

1 time ind i varmen til en drink og flere historier

Vi slutter af med en middag

Få historierne fordelt over to dage

1,5 times fortælling den første dag

1,5 times byvandring den næste dag

Pris for kombo-arrangement

Kontakt os for at høre mere på mail: kontakt@koebenhavnerture.dk eller ring på mob: 53258920