Navigation Menu+

Retro polterabend – Rigeligt med smør

byvandring på polterabend

Den kitchede retro husmoder- eller husfaderevent. Denne oplevelse er både for mænd og kvinder, ideel for polterabend, venne- eller venindetur  eller bare for at opleve København på en anden måde. Vi byder på en sjov og absolut festlig byvandring i fodsporene på dansk madkultur gennem de sidste 500 år. Hør om en af de største revolutioner efter ploven… nemlig komfuret, hvornår fik vi smørrebrød og madpakker? Hør også om besættelsestidens fantasifulde madopskrifter som fx måge i karry. Selvfølgelig kommer vi heller ikke uden om Karolinepigen, hotdogs, Madam Mangor og Emma Gad. For hovedpersonen på denne tur skal selvfølgelig have sin viden på plads, inden det går løs i hjemmets køkken. Derfor slutter turen også af i indre by på et legendarisk sted med en vigtig madopgave til alle deltagere. Undervejs er der selvfølgelig rig mulighed for at skåle for og med hovedpersonen.

Denne tur kan også laves som quiz, hvor alle kan være med. Vi deler jer op i hold og så går det ellers løs.

Kom med på en toptunet tur tilbage til 1970’ernes, 1940’ernes, 1800-tallets, renæssancens og vikingernes kødgryder. Familie, venner og veninder! Vi giver den fulde omdrejninger, når vi tager jer med ind i husmoderens eller husfaderens retro verden.


Praktiske oplysninger

Varighed: 2,5 timer (selve byvandringen varer 1,5 t, derefter slutter turen indenfor den sidste time, hvor vi har en lille opgave til alle deltagere)
Antal deltagere: max 20
Mødested: Nørreport
Slutsted: Kultorvet
Pris: Ring og hør nærmere om, hvad I får for pengene, og hvad I kunne tænke jer skulle indgå i turen til netop jer.