Navigation Menu+

Tycho Brahe

En dansk pioner

Har du været uheldig i dag? Tjek kalenderen, måske er det en af de 31 dage på året, som den danske astronom Tycho Brahe har læst i stjernerne skulle være særligt fulde af uheld.

Tycho Brahe er ikke en almindelig videnskabsmand. Nej, han var en pioner for sin tid – men hvem var han egentlig? Kort fortalt er Tycho Brahe en stor astronom, der udforsker stjernehimlen og ændrer vores opfattelse af himmellegemet.

Tycho Brahe bliver født d. 14. december 1546 i Skåne, som dengang er en del af Danmark. Han er adelig og gør i begyndelsen, hvad der forventes af ham. Men gradvist afviger han fra forventningerne, da hans interesse for astronomi stiger. Som adelsmand er han simpelthen for fin til at beskæftige sig med naturvidenskab. For hvad nu hvis han skal konkurrere med borgerlige – og tænk hvis en borgerlig viser sig at være klogere end en adelig! Det kan man ikke have. Men Tycho Brahe lytter ikke og fortsætter sin interesse. Det er faktisk ikke kun på dette punkt, at han bryder med de adelige normer. Han forelsker sig i Kirstine, som er borgerlig, og de får otte børn.

 

De Nova Stella

Tycho Brahe vil opmåle stjernerne, angive deres placering og bevægebane. Han vil forny datidens opfattelse af astronomien. Som 26-årig opdager han en ny stjerne på himlen, der kan ses i 16 måneder og skriver bogen ’De Nova Stella’ om sin opdagelse. I dag ved vi, at det var en super nova, altså en dødende stjerne. Dengang tror man, at himmellegemet er en fast og uforanderlig masse, så Tycho Brahes opdagelse ændrer ved hele vores måde at anskue universet på.

Kongen, Frederik II, skænker den lille ø Ven i Øresund til Tycho Brahe, hvor de bygger Uranienborg og Stjerneborg, som er et af verdens største forskningscentre på den tid. Taget kan skubbes til side, så han kan lave sine observationer af stjernerne, og i kælderen laver han alkymistiske eksperimenter. På Ven laver Tycho Brahe systematiske og minutiøse opmålinger af himlen og nedskriver alle sine fejlkilder. De fejl han opdager, danner grobund for ny forskning. Det er den måde, man arbejder naturvidenskabeligt i dag, men sådan er det langt fra på den tid. Vi kan derfor takke Brahe ikke bare for sine opdagelser men også for sin grundige metode.

 

Tycho Brahes dage

Grunden til at han bliver så interesseret i astronomien er på grund af astrologien. Han er nødt til at vide meget om himmellegemet for at kunne lave horoskoper. Og det er gennem horoskoperne, at han forudsiger særligt uheldige dage – Tycho Brahes dage, som fx d. 17 og 21 juli. Se hele listen her.

Tycho Brahe går faktisk så meget op i horoskoper, at det netop er på grund af denne hobby, at han mister en del af sine næse. Det sker under en duel i 1566 med en anden dansk adelsmand. Striden opstår, fordi han bliver drillet med sine horoskoper. Han er en fyrig herre og udfordrer derfor til kamp. Han mister her en del af sin næseryg, og fra da af bærer han en messing-protese for at skjule arret.

 

Et verdensbillede til revision

Før Tycho Brahe tror man, at jorden ligger i midten af universet, hvor månen, de andre planeter og stjernerne ligger omkring i faste og uforanderlige baner. Så da Tycho Brahe kan bevise en ny stjerne, konkluderer han, at verdensbilledet skal op til revision.

Før ham har Kopernikus lavet et verdensbillede, hvor jorden ikke ligger i centrum, men solen. Men det tror Tycho Brahe simpelthen ikke på. Sandsynligvis fordi Kopernikus’ billede er lavet på baggrund af meget upræcise målinger. Han opstiller derfor sit eget, mere kompliceret verdensbillede, hvor jorden er centrum for solen, mens solen er centrum for de øvrige planeter.

 

Tycho Brahes verdensbillede
Foto: Videnskab.dk

Prag

Tycho Brahes forskningscenter på Ven er dengang et utrolig populært sted at besøge. Konger, fyrster, adelige og forskere strømmer til for at se Tycho Brahe og hans bedrifter. Frederik II betaler store summer for at han bliver på øen. Men da Frederik II bliver efterfulgt af Christian IV, ændres det. Tycho Brahe har for stor magt og indflydelse mener Christian IV, og Tycho Brahe må flytte fra landet. Han slår sig ned i Prag i 1598. Her arbejder han tæt sammen med matematikeren Johannes Kepler, som fortsætter Tycho Brahes arbejde efter hans død 24 oktober 1601.

Tycho Brahe ligger i dag begravet i Teynkirken i Prag.

 

Vil du høre mere om danske videnskabsmænd og se deres direkte aftryk i det københavnske bybillede, så ring og hør mere om vores videnskabstur ’Fra Brahe til Bohr’.