Navigation Menu+

Det er jul – det er cool

Tag med på en rigtig julehyggetur med gløgg og småkager med Københavnerture

Julen lyser op i decembers vintermørke. Kom med ned af de smalle stræder i det udsmykkede København og hør de sjove fortællinger om de danske juletraditioner. Hør fortællingen om vikingernes solhverv og munkenes glade budskab; om tro og overtro – nisser og engle. Hvorfor danser vi rundt om juletræet, og putter mandler i ris a’ la manden? Hvornår bliver julen kommerciel, og hvordan fejrede man jul i 1800 tallet. Oplev fortællingen om  julens salmer og sange og mød sangskriverne Peter Faber og Grundtvig. Kom i det nostalgiske hjørne ved at høre om julekalendere gennem tiden og bliv klogere på juleposten og julemærkets historie. Undervejs drikker vi gløgg og smager på nogle af julens lækkerier.

byvandring med quiz

Gå turen som en quiz


Praktisk information
Varighed: 2 timer
Start: Nyhavn ved Mindeankeret
Slut: Rådhuspladsen
Pris: (Op til 23 personer) Dkk 2975

 

Kontakt os, hvis du vil vide mere eller booke turen: Kontakt os!

“Har været på rigtig fin og interessant juletur i Kbh’s gader med Sara som guide. Kan varmt anbefales”
Ulla Toft, Hvidovre

Prøv også vores udvidede juleture

Prøv vores tur: Smag på julen, hvor vi  fortæller om julens mad og drikke. Vi serverer flere smagsprøver for et tillæg på 150,- kr. pr person – læs om turen her.


Få et lille smugkig på turen her

 

Kom i godt og julehyggeligt selskab med Københavnerture.dk. Tag på en to timers slentretur rundt i indre København inkl gløggpause og bliv lidt mere klog på julens historie, mad og traditioner. Og så giver vi også tip til andre ganske særlige steder i København, I kan udforske på egen hånd efter turen. Læs mere på juleeksperten om vores tur.

Læs også juleekspert Daniel Rødes blogindlæg om vores tur.

Københavnerture var på juletur med juleeksperten

 

Se andre billeder fra turen

  • Hør om julens traditioner på decemberbyvandring med Københavnerture

Smag på Julen – en variant, hvor vi smager os gennem julen

Nu er det snart jul og hvad skal I lave, mens I venter på, at I skal sætte jer til et veldækket bord? Hvis I har virksomheden, så har vi svaret! Gå ud og gå en guidet tur med smagsprøver gennem Københavns gader med Københavnerture. På denne byvandring fortæller vi om vikingernes solhverv og munkenes glade budskab; om tro og overtro – nisser og engle. Hvorfor danser vi rundt om juletræet, og putter mandler i ris a’ la manden? Vi fortæller især om julens mad og drikke gennem tiden. Udover mange gode historier har vi selvfølgelig smagsprøver og quiz klar til jer.

– Pris: 2975 DKK + tillæg: 150,- pr. deltager

Kontakt os, hvis du vil vide mere eller booke turen: Kontakt os!