Navigation Menu+

Fra grød til gourmet – og tilbage igen

byvandring om danskernes mad gennem 1000 år

Kom med på tur – en madtur!

Det her er en anderledes og sjov byvandring gennem det gamle Københavns gader. Vi fortæller om mad og drikke gennem tiden. Det er historien fra sild og grød over rød pølse og brun sovs til økogris og ramsløgspesto. Vi vandrer i gaderne, hvor københavnerne har ændret spisevaner i flere hundrede år på grund af opfindelser som kødhakkeren og komfur, men også hvor vi altid er blevet inspireret fra udlandets og indvandringen krydderier, farver og sammensætninger. Når grøden forsvandt, grå, mættende og klumpet, så kom den igen med et pift og blev hip af det globale og oprindelige.

Vi fortæller om det nye nordiske køkken, om tankerne bag det nordiske manifest, det lokale, det sæsonprægede og det rene, legende og eksperimenterende køkken.

På sådan en tur har vi smagsprøver med. Vi taler ikke bare øl, vi smager på øl. Du får også mulighed for at teste din paratviden om danskernes sjove madvaner. For hvad er en lutendranck? Og hvem var det der snublede over en sukkerroe? Og kan du smage København med K på?

Praktisk information
Varighed: 2 timer
Start: Absalonstatuen på Højbro Plads
Slut: Kongens Have
Pris: (Op til 12 personer) Dkk 2975 + 75 DKK pr. deltager

 

Kontakt os, hvis du vil vide mere eller booke turen: Kontakt os!