Navigation Menu+

Fra grød til gourmet – og tilbage igen

food tour snak om danskernes mad

Danskernes mad gennem 1000 år
Ta’ med på en anderledes og sjov byvandring gennem det gamle Københavns gader med Københavnerture. Vi fortæller om mad og drikke gennem tiden. Det er historien fra sild og grød over rød pølse og brun sovs til økogris og ramsløgspesto. Vi vandrer i gaderne, hvor københavnerne har ændret spisevaner i flere hundrede år på grund af opfindelser som kødhakkeren og komfur, men også hvor vi altid er blevet inspireret fra udlandets og indvandringen krydderier, farver og sammensætninger. Når grøden forsvandt, grå, mættende og klumpet, så kom den igen med et pift og blev hip af det globale og oprindelige.

Vi fortæller om det nye nordiske køkken, om tankerne bag det nordiske manifest, det lokale, det sæsonprægede og det rene, legende og eksperimenterende køkken.

På sådan en tur har vi smagsprøver med. Vi taler ikke bare øl, vi smager på øl. Du får også mulighed for at teste din paratviden om danskernes sjove madvaner. For hvad er en lutendranck? Og hvem var det der snublede over en sukkerroe? Og kan du smage København med K på?

Mødested: Absalonstatuen på Højbro Plads

Slutsted: Kongens Have

Tid: 14.00 til 16.00

Pris: 2975,- DKK for op til 12 pax plus 75,- DKK per deltager