Navigation Menu+

Christian IV i København, krig og kærlighed

Følg i Christians fodspor gennem København

København og Christian IV

Hvad ville København være, hvis det ikke var for Christian IV? Et hypotetisk spørgsmål men stadig sjovt at tænke på. Uden  ham havde det gamle af Københavns Universitet og Rådhuset ikke set sådan ud. Måske havde vi ikke haft Rundetårn eller Regensen til de studerende? Tag med på en byvandring hvor vi fortæller dig om Christians København i krig og kærlighed!

Store forandringer

Da Christian IV i 1596 bliver kronet, var Kbh endnu en middelalderby. Men i løbet af de næste 50 år skete der store forandringer! Var I kommet med cruise ship i 1596, ville I næppe kunne genkende byen 50 år senere. I ville sejle mellem to byer: København og Christianshavn forbundet med en bro over havneløbet. Tronende ved vandet lå Tøjhusanlæggets gigantiske bygninger og den elegante børsbygning ved broen.

Byens areal var blevet fordoblet mod nord, og I ville beundre det nye store haveanlæg med det smukke lystslot Rosenborg, længere mod nord ville I kunne øjne Nyboders længer.

Denne tur indeholder en byvandring gennem Christians København til Rosenborg Slot. På slottet skal vi naturligvis have en rundvisning med fokus på Christians hemmeligheder. Vi kan allerede afsløre en af dem i denne lille film