Navigation Menu+

Moderne tider – en brølende byvandring

byvandring gennem københavn i mellemkrigstiden

Det bliver en byvandring med blik for de dramatiske forandringer og den rivende udvikling. Først de brølende 20’ere, der sluttede med Wall Street krakket. 1930’erne blev depressionens årti med økonomisk krise, nazismens magtovertagelse i Tyskland og i 1939 begyndelsen af 2. Verdenskrig.

Efter nedbrydelsen af voldene i 1867 udviklede København sig til en moderne metropol, der efter krigen havde brokvarterer, industri, biografteatre, elektriske sporvogne, bil og en stor ny banegård. Lyt til Tom Kristensens fortælling om storbyens hektiske liv f.eks. i digtet Middag hvor han skriver om et kioskbuds trængsler i den københavnske trafik, men også i romanen Hærværk, der udstiller byens hektiske tempo, der kan knække selv de stærkeste.

En af Danmarks helt stor forfattere Morten Korch udgav også i denne tid en lang række romaner og i 1937 modtog han Ridderkorset for sin indsats.

I Danmark dør en af de store i dansk musik i 1931, men inden da når Carl Nielsen at få komponeret meget musik i perioden og kommer til, at stå som en af dem, der musikalsk tegner perioden i Danmark. En anden musiker fra perioden er Leo Mathisen, som indledte sin karriere i slutningen af 20’erne. Ellers byder tiden på populær filmmusik som eksempelvis Mille, Marie og mig med den stadigt spillede Jeg har elsket dig, så længe jeg kan mindes. Også i Danmark havde man større underholdningsorkestre, som Teddy Petersens orkester.

Denne tur tager dig med gennem København ud til brokvarteret Vesterbro. Vi starter ved Højbro Plads og ender ved Den hvide Kødby på Vesterbro. På turen kommer vi forbi: Minefeltet, hvor vi hører om bohemer, barer og digtere. Vi går over til Christiansborg, Rådhuspladsen, Polititorvet, Hovedbanegården, Istedgade og selvfølgelig Halmtorvet og Kødbyen.

Vi skal høre om de store begivenheder som Påskekrisen og Wall Street Krisen. Vi skal høre om hverdagslivet. Om Stauning og socialreformer, Storm P og Scherfig. Husmoderen, jazz og ferie.

Praktisk information
Varighed: 1 time og 45 minutter
Start: Højbro Plads ved Absalon statuen
Slut: Den hvide Kødby på Vesterbro
Pris: (Op til 23 personer) Dkk 2975

Turen kan også laves på andre ruter!

Kontakt os, hvis du vil vide mere eller booke turen: Kontakt os!