Navigation Menu+

Koloniernes København – en anderledes byvandring

Byvandring om kolonier

Koloniernes København tager dig med på byvandring gennem 1700-tallets København. I år er det 100 år siden, Danmark solgte de tidligere Dansk Vestindiske øer til USA. Du får historien om, hvordan danske handelskompagnier fik etableret en omfattende trekantshandel baseret på hundredvis af plantager på tre små øer, som var under dansk indflydelse fra 1672 til 1917. Danmark var involveret i den transatlantiske slavehandel, og næsten 100.000 slaver blev fragtet over Atlanten i skibe under dansk flag.

Koloniernes etablering og drift i de første 150 år er historien om store investeringer, store fortjenester og store menneskelige lidelser. Inden kolonierne blev solgt, bragte de Danmark stor rigdom. Et tegn på dette er de mange bygninger, der blev opført i København i løbet af 1700-tallet.

Tag med på en tur gennem København og få en helt ny vinkel på nogle af de klassiske highlights som Amalienborg, Det Gule Palæ, Odd Fellow Palæet og mange andre bygninger i Frederiksstaden. Turen går også til Kongens Nytorv, Nyhavn og over Inderhavnsbroen til Christianshavn.

Praktisk information
Varighed: Ca. 120 min.
Start: Toldboden ved ankeret
Slut: Nyhavn
Pris: (Op til 23 personer) Dkk 2975

Kontakt os, hvis du vil vide mere eller booke turen: Kontakt os!  

  • Koloniernes København. En byvandring med Københavnerture
Det var en kæmpe fornøjelse – vi kommer 100% sikkert igen. Spændende historier, dygtigt formidlet med et glimt i øjet – og kæmpe viden!!! TAK ! Jeanette, København

 

Tenorsaxofonisten Sonny Rollins komponerede melodien “St. Thomas” i 1956. Sonny Rollins forældre var født på US Virgin Islands, mens øerne endnu var danske. De rejste senere til USA, hvor Sonny Rollins blev født i Harlem, New York i 1930. Melodien St. Thomas er skrevet ud fra et tema, Sonny Rollins mor sang for ham som barn, og som hun havde med sig fra sin barndom på øerne. Melodien har indskrevet sig i verdens musikhistorie og er nu en del af øernes kulturarv. Lyt til originalindspilningen neden for.

 

 


Hvis du synes, at denne tur er interessant, så vil du måske også synes om

holmen_new

necky2udvandring_final