Navigation Menu+

Fra Besættelse til Befrielse

Fra besættelse til befrielse - en byvandring med Københavnerture

Fra besættelse til befrielse

Tag med på en tidsrejse tilbage til besættelsestidens København fra 9. april 1940 til de glade befrielsesdage i maj 1945. På byvandringen fortæller vi om knaphed og mørke – helte og forbrydere.
Vi viser dig de tydelige spor af krigsårene fra buster af helte til skudhuller ved Amalienborg, og fortæller   om sabotageaktioner og modstandsbevægelsens mange grupperinger.

Rationeringsmærker og kolde vintre

Hør hvordan værnemagten prægede hverdagen for københavnerne lige fra kongefamilien til arbejderen. Hvad var spærretid, alsang og mørkelodser? Med få varer måtte husmødrene være kreative og finde på retter som måge i karry og gulerodskonfekt!

Samarbejdspolitik og jødeaktion

Bliv klogere på Danmarks rolle politisk, når vi fortæller om samlingsregeringens beslutninger med Scavenius i spidsen. Få dybere indsigt i de dramatiske dage ved Augustoprøret og hør de gribende beretninger fra jøder, der blev hjulpet over sundet i oktober 1943.

 

Praktisk information
Varighed: 1 time og 45 min.
Start: Gefionspringvandet
Slut: Kongens Have
Pris: (Op til 23 personer) Dkk 2975

Kontakt os, hvis du vil vide mere eller booke turen: Kontakt os!


“Tusind tak for en rigtig god og lærerig byvandring i går! Vi synes alle at det var rigtig godt!
Du forstod at holde folks opmærksomhed hele vejen. Der var ikke for meget information ved hvert stop og du fortalte i en tone som ikke var kedelig. En kæmpe ros og respekt skal der også lyde til din sang!”

Vi giver dig og hele turen 5 ud af 5 stjerner

Sine
Bauer Medias Personaleforening