Navigation Menu+

Fra vrøvl til videnskab – da lægevidenskaben tog form

Tag på byvandring med Københavnerture og hør om pest, kolera, skibslægen og feltskæren

En byvandring om lægevidenskabens udvikling fra middelalderen til 1900. Hør om medicinen, urterne, kirurgien, pesten, koleraen og fattigdommen i København. Hør også om nogle af de farverige mennesker, der var med, da udviklingen tog fart. Det er en fortælling om en tid, hvor tro og overtro kolliderer med viden. pest Samtidig er det også en fortælling om Middelalder, Renæssance, Oplysningstid og Københavns forvandling fra fæstningsby til moderne metropol.

Turen starter ved Nørreport, hvor vi hører om den store koleraepidemi og da voldene endelig blev sløjfet. Herefter går turen ind i hjertet af Middelalderens København, forbi universitetet, hvor det første anatomiske teater var placeret. Videre ind i de fattigste kvarterer, hvor vi hører om Sankt Jørgens-gårde og om klostrene i Middelalderen. Vi fortsætter turen forbi Nyhavn og ind i Frederiksstaden, hvor vi slutter af ved Det Kongelige Frederiks Hospital, Danmarks første egentlige sygehus, grundlagt af Frederik 5. og opført 1752-57 – det nuværende Designmuseum.


 

medicin4Praktiske informationer

– Varighed: 1 time og 30 min.
– Start: Nørreport ved starten af Fiolstræde
– Slut: Designmuseet i Bredgade
– Pris: 2700 DKK (udd. institutioner se priser)

Kontakt os, hvis du vil vide mere eller booke turen: 

Kontakt os!

 

 

 

 


 Hvis du synes, at denne tur er interessant, så vil du måske også synes om

munke_finalmoderne_gennembrud_front