Navigation Menu+

Rejs ind i historien og ud i naturen med verdensarven

Oplev verdensarven i Danmark med Københavnerture

Oplev verdensarven i Danmark!

Rundt om på kloden findes steder, der fortæller os, hvem vi er, og hvor vi kommer fra. Steder, der er så unikke, at de er værd at bevare for eftertiden. Også i Danmark har vi enestående steder med autentiske oplevelser og nærværende historier.

Vi designer ture til alle natur- og kultur-verdensarvssteder i Danmark.  I kan vælge enten en naturarvstur eller en kulturarvstur eller en tur med begge dele. Turene varierer i længde fra én dag op til tre dage.

På turen hører I historien om verdensarvsstederne i Danmark. Hvorfor er stederne unikke, og hvorfor skal de tilhøre hele verden. Disse ture er ”must-see” – det bedste af Danmark og dansk historie.

Verdensarvssteder i Danmark:

  • Erimitageslottet
  • Kronborg
  • Roskilde Domkirke
  • Stevns Klint
  • Jellinge
  • Vadehavet
  • Christiansfeld

Kontakt os, hvis du vil vide mere eller booke turen: Kontakt os!


 

Her er to eksempler på endagsture

Oplev de historiske fyrtårne (Verdenskulturarvstur 1 dag): Det første stop er et  kort fotostop ved Eremitageslottet, sidst tilkomne til UNESCO verdensarvsliste. Vi kører videre langs med det smukke Øresund til verdenskulturarvsstedet Kronborg. Undervejs fortæller vi om Danmarks historiske rolle i Østersøregionen og om Danmark som søfartsnation. Kronborg Slot er et enestående eksempel på et renæssanceslot. Slottet har spillet en markant rolle i Nordeuropas historie. I Esrum Kloster, hvor vi spiser frokost, er mad en del af kultur- og naturfortællingen. Jeg kobler middelalderens forædlingsmetoder (saltning, røgning) og krydderurter bragt hertil af de franske munke ved klostrets fødsel i 1151 – med elementer fra Det Ny Nordisk Køkken, såsom bæredygtighed, sæson og lokalproduktion. På vej til Roskilde Domkirke har vi et fotostop ved det smukke barokslot Fredensborg, der også er kongefamiliens sommerresidens. Vores sidste stop er Roskilde Domkirke, der har været kongefamiliens gravkirke gennem århundreder og er optaget på UNESCO’s liste over verdens umistelige kulturarv. Den røde teglstenskatedral med de mange tilbyggede kapeller og våbenhuse giver et enestående indblik i dansk bygningskunst og historie gennem 800 år. Efter en kaffepause går turen tilbage til København.

Bliv vidne til et 65 millioner år gammelt drama (Verdensnaturarvstur 1 dag): Stevns Klint i Kalklandet er UNESCO verdensarv, fordi den gemmer på et dramatisk kapitel af Jordens historie. Mellem kridt og kalk ligger et tyndt lag af Fiskeler, der fortæller om dengang en asteroide ramte Jorden, og dinosaurerne uddøde. Find Fiskeleret i Stevns Klint og få hele historien af en verdensarvsguide. Om foråret og efteråret kan vi opleve imponerende fugletræk. Hvert år trækker millioner af fugle nemlig forbi Stevns. Frokosten ”Smag på Stevns” indtages på kanten af klinten med en betagende udsigt. Under Den Kolde Krig var Stevnsfort en hemmelig brik i Danmarks og NATO’s forsvar. Hvis der udbrød krig, ville halvøen ligge i allerforreste frontlinje. Vi oplever fortet, som det så ud dengang, da krigen var tættest på. Hør historien på en guidet tur i de 1,7 km lange, underjordiske gange og se fortets kanoner og luftværnsbatteri med dets radarer og missiler.

Hvad er verdensarv? Verdensarven er UNESCOs liste over verdens kultur- og naturarvsteder, som har enestående universel værdi for menneskeheden. For at et sted kan blive optaget som verdensarv, skal det repræsentere et unikt kultur- eller naturhistorisk miljø, som fortæller noget om jordens eller menneskenes historie. Og så skal det være så exceptionelt, at det rækker ud over det pågældende lands egen landegrænse. UNESCO stiller meget skrappe krav til de steder, der er i betragtning til at komme på listen. UNESCOs verdensarvssliste omfatter over 900 steder fordelt over hele verden. Nogle af de mest kendte er Grand Canyon, Pyramiderne, Akropolis, Taj Mahal, Den Røde Plads, Tower of London og Den kinesiske Mur.

Hvis du synes, at denne tur er interessant, så vil du måske også synes om

munke_final

vestvolden_final

 

 

 

 

 


Se med da vi tog på nytårsøsterstur med Vadehavscentreret

Læs mere om Vadehavet